Kemiske Læge Peelinger - Lægefaglig Service

Gå til indhold

Hoved menu:

Kemiske Læge Peelinger

Information

 

Klient - information  

 © 2013 Vibeke Kassis

Kemiske Speciallæge Peelinger



Definition :
Kemisk peeling (afskalning ) vil sige en kortvarig overfladisk kemisk påvirkning af huden, med et aktivt emne, ofte en syre.

Formål :
Til den velegnede hud / person at give huden et forfriskende og naturligt yngre udseende. Man reducerer/fjerner gammel og rynket, pigmenteret eller solskadet uregelmæssig hud og der dannes nye og friske hudceller.

Indikationer (tilstande, der kan påvirkes) :
Fine overfladiske rynker, lette solskader, visse godartede pigmentforandringer, grov hud, store porer, uren hud (bumse, "hud orme" og visse ikke dybe ar). Peelinger kan også være fugtgivende og hudopstrammende.

Hvem kan ikke hud-peeles (kontraindikationer) :
Hvis du har infektion, er solforbrændt (solbrun), gravid, ammer, er under 18 år gammel, får lysfølsom medicin, er i blodfortyndende medicinsk behandling, har nyre- , lever- eller immunologiske sygdomme, får kemoterapi, vævsnedbrydende medicin, f.eks. binyrebarkhormon eller har kendt allergi over for et af peelingsemnerne eller  et af deres indholdsstoffer. Hvis du ikke er grundig og vedholdende med effektiv solbeskyttelse af den behandlede hud. Hvis du har tendens til at danne fortykkede ar eller kan danne keloid (grimme og forvoksede ar). Der skal gå 6 måneder efter ophør af behandling med Isotretinoin (acne), 3 måneder efter en plastisk operation i hudområdet. Hvis du har fået røntgenbestråling i området skal der gå 6 mdr. Peelinger er bedst til personer med lys hud.

Behandlingshyppighed og –effekt :
Der kræves ofte flere peelinger i en serie ( ofte 4-6 ) og tit med forskellige aktive emner, f.eks. med AHA (frugtsyrer) hver 2. uge, med TCA (trikloreddikesyre) hver 2.- 4. uge. Herefter vil de behandlede hudområder fremtræde med et forynget, glansfuldt, ensartet og mere spændstigt (opstrammet) udseende.
Med en serie på 4-6 behandlinger af de overfladiske og middeldybe kemiske peelinger til de relevante indikationers realistiske forventning, tilstræbes en bedring / reduktion på 70-80% i forhold til hududseendet og /tilstanden før den første peeling, verificeres med digitalfotografering før og efter behandlinger. Behandlingsvirkningen (efter en behandlingsserie) holder sædvanligvis i lang tid ( måneder til år). Den vil bl.a. være afhængig af din livsstil og  solbeskyttelse. God hudpleje anbefales.

Peelingsmidler (anvendte active behandlingsemner) :
AHA (frugtsyrer), GHA (glycolsyre), BHA (salicylsyre) og/eller TCA (trikloreddikesyre). Peelingsmidler indeholder her desuden ofte alkohol og anti-oxidanter (f.eks. Idebenone eller vitaminer (C og/eller E)). Huden vil kunne forbehandles bl.a. med påsmurte A-vitaminderivater, hvoraf nogle kan gøre huden lysfølsom.

Virkningsmekanisme :
Alkohol og anti-oxidanter renser huden og bevirker, at de peelende emner mere ensartet trænger ind i huden. De provokerer en vævsirritation primært med rødme og hævelse, og siden (fra få dage til et par uger) med afskalning af hudens øverste lag. Flere af hudens lag skiftes ud, fornyes og strammes op. Graden af disse reaktioner er bl.a. afhængig af peelingsemnets styrke, mængde, behandlingstiden,  hudområdets følsomhed, modtagelighed og parathed (priming).

Hvad mærker jeg  og hvordan ser jeg ud :
Huden reagerer nogenlunde som ved solskoldning Det er normalt at mærke prikken, svie, smerte og kløe - specielt i starten af behandlingen, men ofte også timer til få dage (48 timer) efter en peeling. Graden af svie/smerte er meget individuel. En af klienten selv håndholdt kold luftblæser ( vifte) vil ofte kunne reducere svien og smerter. De fleste peelinger er lette  ( helt overfladiske) eller middelstærke ( middeldybe). Efter behandlingen ses alt fra let til kraftig rødme og minimal til kraftig, ofte brunlig overfladehud - afskalning ( store grimme tynde hudflager), der kan vare op til mindst en uge. Efter dybere peeling kan fremkomme blærer, som sædvanligvis heler på 1-2 uger. Behandlingen tager ca. 20 minutter (helt ansigt). Peelingsserien kan evt. suppleres med laserbehandlinger (IPL og  Fraktioneret CO2).

Bivirkninger :
Rødme, hævelse, kløe, pigmentfejl  samt evt. forsinket heling kan i sjældne tilfælde vare i op til ca. 4 måneder, og du bedes da henvende dig i klinikken. Meget sjældent ses ar og længerefarende ( 1 måned ) misfarvninger ved de overfladiske og mellemdybe peelinger.
Mellemdyb peeling må sædvanligvis gentages med 6 måneder imellem !

Før behandlingen :
Ofte anbefales du i 2-4 uger før en påbegyndt peeling at anvende et særligt hjemmeprodukt for at vende din hud til det aktive emne og forbedre dens evne til at danne nye hudceller. Mindst en uge før  må du ikke bruge selvbruningsprodukter, lokale aktive acnebehandlingsmidler, rensemasker, skrubbecremer eller lignende hududtørrende  midler til fjernelse af hudoverfladens "døde" hudceller, og du må ikke have fjernet hår med voks,Weet eller lignende  på områderne, der ønskes behandlet med peeling.

Mød i klinikken med renset hud, uden make-up, aftershave, parfume. Undgå barbering på behandlingsdagen. Hvis du har haft forkølelsessår ( herpesinfektion) i huden skal du tage forebyggende tabletter 4 dage før og 4 dage efter hver behandling. Du kan få recept i klinikken ved forundersøgelsen.

Ved forundersøgelsen, når du bl.a. får skriftlig og mundtlig information om behandlingen,  er du velkommen til at medbringe en bisidder.
Efter, at du har modtaget den skriftlige og mundtlige information om behandlingen skal du have betænkningstid og
 give dit samtykke (mundtligt er ofte tilstrækkeligt). før den første behandling på den aktuelle indikation kan foregå.


Behandlingen foregår ved,
at hudområdet renses grundigt og forsigtigt med lunkent vand). Huden tørres med tissue ( blød serviet) og påsmøres hurtigt og ensartet et lag af det aktive peelingsmiddel, som skal virke et vist antal minutter (½-4). AHA neutraliseres hurtigt og fjernes med vand, BHA fjernes med vand og derefter med et sæbefrit rensemiddel, f.eks. Cetaphil. Efter TCA (du ser hvid frost) kan evt. pålægges vandkølede gazekompresser for at lindre, og huden kan skylles med afkølet vand .  TCA neutraliserer sig selv efter få minutter med intens svie.

Efter behandlingen :
Vær forsigtig ikke at skrubbe, pille, kløe eller lignende I huden. Undgå aktiv solbadning, hård fysisk træning, sauna (svede) samt hårfjerning. Undgå ler-masker, andre peelinger, stærke eller udtørrende produkter. Huden tørres og fra 4 timer efter behandlingen kan en fugtighedsbevarende creme (emoillient) påsmøres den efterhånden afskallende hud. Cremen påsmøres hyppigt i de følgende 4 dage. Gendannelse af den afskallede overfladehud begynder sædvanligvis paa 3. dagen og fortsætter til ca. 10. dagen. På 3. dagen og derefter  kan en mere fedtende creme (moisturizer) påsmøres den tørre hud. Du må ikke hive i eller fjerne løstsiddende hudflager. Det kan give sår, infektiion og ar. HUSK hver dag  i  mindst 3 måneder efter hver peeling at anvende en effektiv solbeskyttelse !

Klientaccept:

Jeg, som  klient/kunde, har fået udførlig information om hvordan en peelingbehandling går til
Jeg har fået tilfredsstillende svar på alle mine spørgsmål. Jeg har svaret oprigtigt på spørgsmål om min helbredstilstand .
Jeg er parat til at følge råd og anbefalinger fra den behandlende specialiserede sundhedsperson..  Jeg accepterer hermed at lade mig behandle  med  peeling.
Jeg accepterer også at behandlingen dokumenteres med foto og at disse bliver i digital form.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu