Sklerosering af blodkar - Lægefaglig Service

Gå til indhold

Hoved menu:

Sklerosering af blodkar

Information

Klient - information
           
Sklerosering (
sprøjtning) af blodkar ( fjernelse, reduktion )

Udskriv siden

 © 2013 Vibeke Kassis


Rigtig mange mennesker vil med alderen opleve at blodkar på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange både unge og voksne generet af dette, og udover at det er et  rent udseendemæssigt problem, oplever nogle også forskellige grader af ubehag og smerter i forbindelses med de fremtrædende kar. Vi forventer at nedsætte synligheden af dine fine kar med 70 til 80%, afhængig af antal behandlinger.

Virkningsmekanisme og metode.
Ved sklerosering lægges den virksomme væske bestående af Aethoxysklerol (Polidocanol i sterilt vand tilsat dinatriumpshosphat og kaliumdihydrogenpshosphat) ind i det kar man ønsker fjernet. Dette gøres med en meget tynd og kort nål, og resulterer i at karvæggen nedbrydes. Aethoxysclerol virker kemisk irriterende på den indre karvæg, som fremmer tillukningen af blodkarret. Behandlingen foregår ved at lægen placerer dig så du ligger behageligt i stolen og området hvor karrene skal fjernes renses. Lægen indsprøjter forsigtigt den virksomme væske i karret. Afhængigt af hvor mange kar der skal fjernes, er behandlingen normalt ret hurtigt overstået.

Hvor længe holder behandlingen
og Hvor mange behandlinger er nødvendige?  De kar der behandles forsvinder oftes efter 1-3 behandlinger med 5-6 uger imellem. Det er individuelt, hvor længe der går før en ny behandling bliver nødvendig. Dette afhænger af alder livsstil, fysik og evt. tilstedeværelse af sygdom.

Efter behandlingen og bivirkninger:
Det behandlede område renses igen efter behandlingen. Du bedes være forsigtig med at dyrke meget aktiv motion, gang, løb, cykling og lign. i 5 dage efter behandlingen, og heller ikke få sol på de behandlede områder i 1 måned efter behandlingen. Du kan behandles med skleroterapi få uger efter IPL-behandling af benkar, og igen 1 måned efter den tidligere skleroterapibehandling, hvis der er flere kar på det tidligere behandlede område,  som ønskes behandlet. Der kan efter behandlingen komme blå mærker, hævelse og pigmentforandringer. men disse forsvinder oftes igen efter nogle måneder. Sjældent ses ar, og du kan få en allergisk reaktion, som behandles efter forskrift.

Bemærk:
Vurderer vores hudlæge at de kar man ønsker fjernet er for store til at blive behandlet ved hjælp af skleroterapi kan andre muligheder komme på tale. Lider man af ukontrolleret sukkersyge, hjerte-karproblemer, blødningssygdom eller ubehandlet forhøjet blodtryk kan du ikke blive behandlet med skleroterapi, og andre behandlinger kan komme på tale. Tager du blodfortyndende medicin kan du sædvanligvis ikke behandles med skleroterapi. Du anbefales at undlade at tage magnyl, fiskeolie, ingefær, hvidløg eller NSAID(gigtmiddel) ( blodfortyndende stoffer) 1 uge før en behandling. Gravide, ammende og personer, der får medicinsk blodfortyndende terapi, behandles  ikke.

Du er  velkommen til at medbringe en bisidder, når du skal modtage den mundtlige information om behandlinger og metoder. 


Før behandling med scleroterapi skal du have konsultation af klinikkens scleroterapiregistredede speciallæge. Herefter skal du have betænkningstid i mindst 48 timer før du kan give dit samtykke og blive behandlet med din første scleroterapi.  


Klientaccept

Jeg har fået udførlig information om, hvordan sklerosering af blodkar
      med aethoxysklerol foregår.
Jeg har fået tilfredsstillende svar på alle mine spørgsmål.
Jeg har svaret oprigtigt på spørgsmål om min helbredstilstand.
Jeg er parat til at følge råd og anbefalinger fra den behandlende  
      specialiserede sundhedsperson.
Jeg accepterer hermed at lade mig behandle med skleroterapi.
Jeg accepterer også, at behandlingen dokumenteres med fotos og
      at disse bliver i digital form.


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu